“Patienterne skal lære at leve livet, ikke et sygehus forlanger jeg, derimod en livets skole.”
Paul Julius Möbius
Vision og værdier
Vi vægter den personlige kontakt højt, samt det at være et lille sted med sjæl og varme. Vores forløb tager sit udgangspunkt i et menneskesyn, og ikke i et sygdomssyn.
Hvad tilbyder vi?
Vi arbejder ud fra en humanistisk tilgang til psykoterapi, som er inspireret af den Klientcentrerede Terapi udviklet af den amerikanske psykolog Carl Rogers.
Denne tilgang fokuserer på at forstå og respektere klientens egen oplevelse og perspektiv. Terapien sigter mod at skabe et støttende og ikke-dømmende miljø, hvor klienten føler sig tryg ved at udforske egne tanker og følelser.
Vores mål er at hjælpe dig med at opdage dine egne ressourcer, og finde måder til at leve et mere tilfredsstillende og meningsfuldt liv.
Carl Rogers definerede tre nødvendige betingelser for en succesfuld terapeutisk proces:
1. Ubetinget positiv accept: Dette indebærer, at terapeuten skal acceptere og respektere klienten fuldt ud, uden nogen form for dømmekraft. Terapeuten skal skabe et miljø, hvor klienten føler sig værdsat og forstået, uanset hvilke tanker eller følelser de måtte udtrykke. Denne accept hjælper klienten med at udvikle selvværd og tillid.
2. Empati: Terapeuten skal være i stand til at forstå og dele klientens følelser og oplevelser. Dette kræver, at terapeuten virkelig lytter og forsøger at se verden gennem klientens øjne. Empati skaber en dyb forbindelse mellem terapeut og klient, hvilket fremmer en mere åben og ærlig kommunikation.
3. Ægthed (kongruens): Terapeuten skal være autentisk og ærlig i sine interaktioner med klienten. Dette betyder, at terapeuten viser sine egne følelser og tanker, når det er relevant, og ikke skjuler sig bag en professionel facade. Ægthed hjælper med at opbygge tillid og skaber en mere meningsfuld terapeutisk relation.
Disse tre betingelser skaber tilsammen et trygt og støttende miljø, hvor du kan udforske dine indre oplevelser og arbejde mod personlig vækst og forandring.
Vores syn på medicin
For nogle vil der være en hjælp at hente i, at finde den rette medicin. Du får muligheden for jævnligt, at tale med lægen om dette, hvor vi i fællesskab finder den bedste løsning for dig. Vi er klar over, at den medicinske behandling – hos nogle – er forbundet med megen angst og bekymringer, samt uvilje og modstand.
Anvendelsen af medicin vil altid være dit valg
Katarina Adamikova
Jeg hedder Katarina og er speciallæge i psykiatri.
Jeg er født og opvokset i Slovakiet, hvor jeg også tog min uddannelse som læge og var påbegyndt videreuddannelsen til psykiater, inden jeg i 2004 flyttede til Danmark.
Jeg har siden 2006 arbejdet i det danske sundhedsvæsen, og fik i 2009 dansk autorisation som speciallæge i psykiatri.
Siden da har jeg fungeret som afdelingslæge og senere overlæge på Psykiatrisk Center Sankt Hans i Roskilde.
Udover min lægefaglige uddannelse har jeg en psykoterapeutisk uddannelse indenfor Klientcentreret terapi.
Kaj Schmidt Nielsen
Jeg hedder Kaj, og har arbejdet med udviklingen af det sociale område i h.h.v. Københavns kommune, Blågårds plads samt i “Vilde læreprocesser”.
Det har særligt handlet om en direkte indsats, overfor kriminelle og kriminalitetstruede unge, ud fra en empowerment tilgang, for senere at implementere metoden i det kommunale system.
Igennem det meste af mit voksenliv, har jeg fungeret som træner og leder i en stor Taekwondoklub på Nørrebro. Det har været et mål at dygtiggøre mig i, at få det bedste frem i den enkelte elev, samt arbejde med talentudvikling, ud fra et syn om at talent findes i alle.
Jeg har en supervisor uddannelse fra Kempler instituttet.
Privat danner vi par og har 3 sammenbragte børn, Simon, Samuel og Lucas.
Karina Karlsen
Jeg hedder Karina, og er ansat i fleksjob.
Jeg har en mangeårig socialfaglig baggrund, samt mentorerfaring, fra Kriminalforsorgen.
Jeg har tidligere været i behandling hos Forvandlingshuset, og profiteret af den behandlingsmetode, samt recovery proces, som der arbejdes udfra.
Bl.a. dette har været medvirkende faktor til, at jeg igen er tilbage på arbejdsmarkedet.
Find vej til Forvandlingshuset
Adresse:
Forvandlingshuset Privathospital
Vestergade 38
4850 Stubbekøbing
Du er meget velkommen til at kontakte os enten på vores telefon eller via e-mail for en tid. Vi har gode muligheder for at finde en tid hurtigt.
Telefon: +45 24 65 15 23
E-mail kaj@forvandlingshuset.dk