Dette kursus henvender sig til de, som er sygemeldte på grund af en psykisk lidelse og er i risiko for at ende i en passiv forsørgelse eller miste arbejdsmarkedstilknytning. Det drejer sig om kompetenceudvikling, som kan modvirke tilbagefald og sikre at der arbejdes ud fra en tro på helbredelse (recovery).
Inden opstart på kurset bliver der lavet en grundig psykiatrisk undersøgelse af den enkelte og derefter udarbejdes en speciallægeerklæring, som udleveres. Hvis der er behov for medicinsk behandling vil der efter aftale med den enkelte blive taget kontakt til egen læge og behandling iværksat hos ham eller hende med vores bistand i forhold til doser og bivirkninger. Ved den opfølgende samtale afklares det om den enkelte vil have gavn af kurset og føler sig motiveret herfor.
Vi tilbyder et helhedsorienteret forløb, hvor det drejer sig om personlig udvikling og en accept af sig selv. Der arbejdes i gruppe med kommunikation, kropsbevidsthed og kreativ skrivning.
Forløbet har en varighed af 6 - 8 uger 2 dage ugentligt, hvor mødetiden er fra kl. 9.00 til kl.16.00.